Fri ved fod (fvf) er en krævende og udfordrende disciplin, som er en vigtig del af arbejdet med vores jagthunde, især inde for retrieverne. Det kræver træning og vedligehold, god kontakt mellem hund og fører, tålmodighed og kræver meget af hundens selvkontrol.
Selvom fvf er så krævende og vigtig del af arbejdet med jagthundene, er der mange som glemmer at få det trænet nok samt vedligeholdt, og det er en disciplin som ofte skaber udfordringer for mange hundeførere.
For mit eget vedkommende er der forskel på min retrievers fvf og min spaniels´ fvf. Min retriever skal gå så vi har en usynlig magnet mellem mit venstre knæ og hundens højre skulder, hvor min spaniel blot skal opholde sig omkring mit ben og mine må gerne gå “rumpe til knæ”, men ikke længere fremme end det.
Jeg indlærer og træner fvf på samme måde med min spaniel, som med min retriever.
Jeg indlærer det ved hjælp af baljeøvelsen, et-skridts-øvelser, baglænsgang, samt andre øvelser der styrker hundens og mit samarbejde, og skaber værdi og kvalitetssikring for hunden i at befinde sig i sin pladsposition.
Det er vigtigt at have fokus på placeringen og timingen af belønningen, samt bruge belønninger af forskellig værdi. Jeg bruger alt fra godbidder, leg, verbal ros, frihed til at snuse, m.m. som belønning.
Hvordan indlærer og træner jeg så fvf ?
Jeg starter altid op med baljeøvelsen, for at lære mine hunde at svinge ind forfra med bagparten, og denne øvelse hjælper også med at opnå den korrekte pladsposition, så hunden lærer at dens højre skulder skal følge og være ved mit venstre knæ.
Når hunden forstår dette så er det tid til at træne det samme, men uden baljen, og så kommer jeg et-skridts-øvelser på, så min hund lærer at følge mit ben, uanset om vi går fremad, baglæns eller til siderne. Jeg nørder meget i at hunden kun skal følge mit venstre ben, men ikke det højre.
Dernæst går jeg videre til baglænsgang, hvilket hjælper med at hunden forstår at vi følges ad, og jeg får kvalitetssikret hundens position. Når alt dette er på plads, begynder jeg at introducere “pølse-øvelsen”, hvor der smides en synlig godbid til hunden, mens man går fra den og den så selv skal finde ind i pladspositionen igen, igen for at skabe værdi i positionen.
Jeg kommer gradvist flere og flere forstyrrelser på, og lærer mine hunde at det kan betale sig at opholde sig i pladspositionen, da dette er adgangsgivende til bl.a. apporteringer.
Når hunden er omkring 1 år, og den har forståelse og forudsætningerne i orden for en god fvf, begynder jeg at tilvænne fvf uden forventninger om belønninger eller andet. Hunden skal ganske enkelt ikke andet end at følge mit venstre ben, og den skal være afslappet og uden høje forventninger undervejs. Det er nemlig denne fvf vi skal bruge i jagtlige situationer.
Træn din fvf hver dag, husk også den basale fvf grundtræning, så vil du hurtigt forbedre og kvalitetssikre din fvf
